Foråret på Naturskolen

Del på sociale medier:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

Foråret er godt igang og det myldrer frem med skud på træer og planter. Dertil kommer også ukrudtet som kæmper en kamp for at vinde over planterne. I et forsøg på at mindske dette har frugtvolden fået en fibertexdug og efterfølgende en masse dejlig flis på toppen. Der vil også komme flis mellem højbedene og andre trængende steder.

I højbedene kommer vinrabarberen med stor hast og der kan selvfølgelig tages af den til madlavningen. Mange af de andre højbede er blevet ordnet og tilsået med køkkenurter/grøntsager af børnehaven Mejsebo og klasser fra Vallensbæk Skole. 

Bækkehuset har fået sin egen kompostbeholder til madaffald og lignende. Dels for at spare på affaldet og ikke mindst kommer der jo dejlig muld med tiden, som kan bruges i højbedene.