Egholmsskolens 6. b indtog mosen med waders og sigtenet

Del på sociale medier:Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone

På en dag hvor der var lovet skybrud og blandet vejr, var 6. b på tur i mosen for at undersøge Store Vejleå og en mindre sø. I grupper skulle eleverne skiftevis ud med waders og se hvad de kunne fange med waders og et sigtenet i hånden. For de fleste var waders en førstegangsoplevelse, men alle havde mod på at prøve. Der blev fanget mange forskellige vanddyr og især frøens udviklingsstadier var muligt at studere i vandhullet. Eleverne fik også afprøvet deres formidlingsevner, da en børnehave kom forbi. Der blev talt om frøer, skøjteløbere, igler, nymfer, guldsmede og meget andet.

Tak for en dejlig dag med masser af energi 🙂